Agnete og Havmanden – Analyse og fortolkning
Skal du bruge en komplet analyse af Agnete og Havmanden (eller andre tekster) anbefaler vi, at du køber bogen "Tekstanalyse" af Jan Horn Petersen. Bogen gennemgår samtlige analysemodeller og fungerer samtidig som et opslagsværk.
Herudover kan den bruges til analyse af mere end blot folkeviser: film, hjemmesider, skønlitteratur faglitteratur osv. kan alt sammen analyseres hurtigt og let vha. modellerne, fremgangsmetoderne og eksemplerne beskrevet i bogen.
Handling
Agnete og Havmanden er en dansk folkevise, der handler om den unge pige Agnete, som vælger at gifte sig med en havmand og derfor må bo på havets bund.
Efter otte år hører hun kirkeklokker fra landjorden og begynder at savne sit gamle liv og hjem. Havmanden lader Agnete tage i kirke, men da hun hører Guds ord, ønsker hun ikke længere at vende tilbage til havmanden og de 7 sønner, de har sammen.
Morale
Moralen i fortællingen om Agnete og Havmanden er, at man ikke skal lade sig lokke af det mystiske, farlige og ukendte – selvom det kan virke lokkende – men i stedet vælge den rette vej (Agnete vælger den smukke havmand og det mystiske hav, fremfor jorden, hendes familie og Gud; i hvert fald for en stund – indtil hun kommer på bedre tanker).
Agnete og Havmanden
Agnete hun ganger på Højelands Bro,
da kom der en Havmand fra Bunden op,
— hå hå hå –
da kom der en Havmand fra Bunden op.
»Og hør du, Agnete, hvad jeg vil sige dig:
Og vil du nu være Allerkæresten min?«
»O ja såmænd, det vil jeg så,
når du ta'r mig med på Havsens Bund.«
Han stopped hendes Øren, han stopped hendes Mund,
så førte han hende til Havsens Bund.
Der var de tilsammen i otte år,
syv Sønner hun da ved den Havmand får.
Agnete hun sad ved Vuggen og sang,
da hørte hun de engelandske Klokkers Klang.
Agnete hun ganger sig for Havmand at stå:
»Og må jeg mig udi Kirken gå?«
»O ja såmænd, det må du så,
når du kun kommer igen til Børnene små.
Men når du kommer på Kirkegård,
så må du ej slå ud dit favre Guldhår.
Og når du kommer på Kirkegulv,
så må du ej gå med din kær Moder i Stol.
Når Præsten nævner den høje,
da må du dig ikke nedbøje.«
Han stopped hendes Øren, han stopped hendes Mund,
så førte han hende på den engelandske Grund.
Da hun kom på den Kirkegård,
da slog hun ud sit favre gule Hår.
Den Tid hun kom på Kirkegulv,
så gik hun med sin kær Moder i Stol.
Der Præsten nævned den høje,
hun monne sig dybt nedbøje.
»Og hør du, Agnete, hvad jeg vil sige dig:
og hvor har du været i otte år fra mig?«
»I Havet har jeg været i otte år,
syv Sønner har jeg ved den Havmand få't.«
»Og hør du, Agnete, kær Datter min:
og hvad gav han dig for Æren din?«
»Han gav mig det røde Guldbånd,
der findes ikke bedre om Dronningens Hånd.
Han gav mig et Par guldspændte Sko,
der findes ikke bedre på Dronningens Fod.
Og han gav mig en Harpe af Guld,
at jeg skulde spille på, når jeg var sorrigfuld.«
Den Havmand han gjorde en Vej så bred,
fra Stranden op til Kirkegårdens Sten.
Den Havmand han ind ad Kirkedøren tren,
og alle de små Billeder de vendte sig omkring.
Hans Hår det var som det pureste Guld,
hans Øjne de vare så sorrigfuld.
»Og hør du, Agnete, hvad jeg siger dig:
og dine små Børn de længes efter dig.«
»Lad længes, lad længes, så såre de vil,
slet aldrig så kommer jeg mere dertil.«
»O tænk på de store og tænk på de små,
ja tænk på det lille, som i Vuggen lå.«
»Ret aldrig tænker jeg på de store eller små,
langt mindre på det lille, som i Vuggen lå,
— hå hå hå –
langt mindre på det lille, som i Vuggen lå,«
Anbefalede bøger til analyse af folkeviser
Vi anbefaler følgende bøger til at analysere folkeviser:
Se også disse sider:
En kommentar til “Agnete og Havmanden – Analyse og fortolkning”
Ved du noget om folkevisen?
Del ud af din viden - det får de øvrige brugere også glæde af!
Del evt. også på Facebook til venstre
Rigtig fin tekst