Bryllupsdigte – digte til brudepar
Udvalgte bryllupsdigte
Her finder du 6 udvalgte bryllupsdigte:
- “Jeg har fået en ven for livet” af Jens Christian Hostrup skulle angiveligt være det sidste digt Hostrup skrev og er dedikeret til hans kone Elisabeth Hostrup
- “Om Parforhold” af Kahlil Gibran er et uddrag af et digt, der stammer fra bogen “Profeten”, som udover at være ekstremt anerkendt inden for poesiens verden også hører til et af verdens mest læste værker. Gibrans største værker (“Profeten” og “Profetens have”) er sidenhen blevet samlet i Profetens bog
- “Kærligheden er en gave” af en ukendt forfatter handler i grunden om kærlighed, men er velegnet som bryllupsdigt pga. analogien med haven (planterne der gror og skal passes), hvilket jo er essentielt for kærligheden i et ægteskab
- “Hvad er det, min Marie” af N.F.S. Grundtvig er skrevet i 1851 til Marie Toft, der samme år blev gift med Grundtvig. Sangen findes i Højskolesangbogen
- “Nu brister i alle de kløfter” af Viggo Stuckenberg stammer fra digtsamlingen “Sne”, skrevet i 1901 og egner sig særligt godt til nygifte brudepar
Hvis du har et godt bryllupsdigt (eller en sang), er du velkommen til at bidrage med den i kommentarfeltet nederst på siden.
Anbefalede bøger
Disse bøger indeholder de bedste bryllupsdigte:
Jeg har fået en ven for livet
Jeg har fået en ven for livet
bedre blev der ingen givet.
Hun har fyldt min vår med blommer
og bragt solskin til min sommer.
Var min fælle tro i striden
er min trøst i skumringstiden.
Alting har hun med mig delt
hun har gjort mit halvliv helt
Om Parforhold (ægteskab)
Elsk hverandre, men gør ikke kærligheden til en forpligtelse.
Snarere skal den være som vuggende vande mellem sjælenes kyster.
Fyld hinandens bæger, men drik af hver sit.
Giv hinanden af jert brød, men spis ikke af sammen skive.
Syng og dans tilsammen og vær glad, men lad dog hinanden alene.
Ligesom luttens strenge er alene, om end de sitrer med samme melodi.
Giv jeres hjerter, men ikke som hinandens besiddelse?
Thi kun livets hånd kan rumme jeres hjerter.
Og stå sammen, men dog ikke for nær hinanden.
Thi templets søjler er adskilt, og cypressen og egetræet vokser ikke i hinandens skygge.
Kærligheden er en gave
Kærligheden er en gave
Passes skal den som en have
Vandes tit med søde ord
Så den smukt og rigtigt gror
Ukrudt skal holdes nede
Husk at luge alle bede
Haven vil da stå smukt grønt
Hvis den ikke bliver forsømt
Sammen skal I passe haven
Altid værne fuldt om gaven
Så med lidt flid og søde ord
Vil jeres kærlighed stå i flor
Må vinden bære den kærlighed i har,
og lad kærligheden råde de beslutninger i ta´r.
Gå aldrig i seng med ondt ord i sindet,
og bevare denne dag, for altid i mindet
Hvad er det, min Marie!
Hvad er det, min Marie!
som gør det, at vi to,
vi tale eller tie,
på færde og i ro,
os føle viet sammen,
som kirken og dens amen,
som præst og menighed!
Det er, at vi vil være
hinanden som vi er,
det er, at vi kan bære
hinanden som vi er,
det er, at vore munde,
vi våge eller blunde,
dog mødes i et kys!
Kun på en egen måde
vi er i grunden et.
vort liv var os en gåde,
til vi opdaged det.
Men nu har vi opdaget,
i hjerte-favnetaget
vort liv er fælles Iyst!
Nu er det kun en gåde
for os at tænke på,
hvordan vi af Guds nade
kan evig leve så.
Thi uden ny og næde
kun varer liv og glæde,
al synd og død til trods!
Derfor vi os forbinder
i tro og kærlighed,
med dødens overvinder,
som daled til os ned,
som til Gud Faders ærc
vil støvet klart hjembære
i Åndens favnetag.
Nu brister i alle de Kløfter
Nu brister i alle de kløfter,
som fured og sprængte mit sind,
Alverdens fagreste blomster
for sommerens sagte vind.
Thi to, som elsker hinanden,
kan volde hinanden mer' ondt
end alle de argeste fjender,
som hævner sig Jorden rundt;
og to, som elsker hinanden,
kan læge de ondeste sår
blot ved at se på hinanden
og glatte hinandens hår.
Anbefalede bøger
Disse bøger indeholder de bedste bryllupsdigte:
Jeg doer en lille Smule
For hvert Sekund der gaar.
Jeg baerer Doeden med mig
Igennem Livets Aar.
En nat, maaske en Martsnat
Saa mild af Regn og Toe
Skal jeg gaa bort i Moerket
Og holde op at doe.
Grethe Risbjerg Thomsen, 1925 – 2009
De gamle siger ofte, at et liv kan føles kort,
at før man ved deraf, så er det slut, og man skal bort.
Så derfor husk at gøre det, I føler indeni
og blæs på, hvad de andre si’r – gør det, I selv kan li’.
H.J.Buchberg
Af de udvalgte få er de færreste frelst
og de fleste forskrevet til Fanden
og hvemsomhelst passer til hvemsomhelst
men få passer kun til hinanden
Piet Hein ~ Gruk