Den der ler sidst, ler bedst

Ordsproget “Den der ler sidst, ler bedst” betyder, at den, der vinder eller har succes i sidste ende, får den største tilfredsstillelse eller glæde, uanset om andre har moret sig tidligere i processen. Det antyder, at man ikke skal juble for tidligt, fordi slutresultatet er det, der tæller mest.

 

Oprindelse

Oprindelsen af ordsproget går tilbage til en idé om, at det sidste resultat eller udfald er det, der i virkeligheden betyder noget. Det afspejler en grundlæggende tro på, at retfærdighed eller succes i sidste ende vil komme til den, der venter tålmodigt eller har en bedre strategi.

Ordsproget bruges ofte som en advarsel mod at være for hurtig til at fejre eller håne andre, fordi situationer kan ændre sig, og det endelige udfald kan vende op og ned på, hvem der har grund til at le.

 

Ordsproget på andre sprog

Ordsproget “Den der ler sidst, ler bedst” findes i mange andre sprog med lignende betydninger. Her er nogle eksempler:

1. Engelsk: “He who laughs last, laughs best.”
2. Tysk: “Wer zuletzt lacht, lacht am besten.”
3. Fransk: “Rira bien qui rira le dernier.” (Oversat: “Den, der ler sidst, ler godt.”)
4. Spansk: “Quien ríe último, ríe mejor.”
5. Italiensk: “Ride bene chi ride ultimo.”
6. Portugisisk: “Quem ri por último, ri melhor.”
7. Russisk: “Хорошо смеётся тот, кто смеётся последним” (Khorosho smeyotsya tot, kto smeyotsya poslednim).

På alle disse sprog bærer ordsproget den samme idé om, at den person, der venter til slutningen med at vurdere eller handle, ofte vil have den største glæde eller tilfredshed, fordi de har haft tålmodigheden til at vente og se det endelige udfald.

---

Se også disse sider: