Digte af Johannes Møllehave
Her finder du 3 digte af Johannes Møllehave, der er valgt pga. deres forskellighed:
- “Om tavshed” tager udgangspunkt i os mennesker og stikker let til os
- “De tre sten” tager sit udspring i Bibelen og handler om kærlighedens kræfter
- “lyset” handler om individet og dets syn på sig selv
Hvis du kender et godt digt af Johannes Møllehave, som du vil dele med de øvrige brugere, er du meget velkommen til at tilføje det i bunden af siden.
Anbefalinger
Vi anbefaler desuden følgende af Johannes Møllehaves værker:
Prolog om tavshed
Er det fejhed eller dumhed?
Denne hjælpeløse stumhed.
Hvorfor lukkes alle sanser,
når man nævner ordet cancer?
Jeg kan huske alle faser,
da min mor fik metastaser.
Hils din mor, og hvordan går det?
Så er stemmen pludselig borte,
og der sidder man med røret
Tom Konkylielyd i øret.
Først når sproget bliver så vigtigt
tier alle så forsigtigt
Den er ond – den tavse pause,
hvorfor bliver I dog så tavse?
Lad for Guds skyld vær´ og svare:
“Sådan er det altså bare!”
Der er ikke mer´ og sige
Åh, som stilhed dog kan skrige.
Efter kemoterapien:
Samme tavshed og fortien
Selv ens allerbedste venner
er som folk, man ikke kender.
Ingen kommer på visitter
mon de tror, min smerte smitter?
Stumheden gør mig forlegen
både deres og min egen.
Tavse tider langsomt skrider
mens hun sejt og ordløst lider.
Og den stumhed varer ved,
da hun endelig får fred.
Alle håber tiden går.
Den som læger alle sår.
Og så støder der en sjover til
“Åh, jeg troede du var over det!
Det er bar' så svært at svare,
på hvor længe sorg må vare.
Har vi ikke lært at tale?
Hvorfor gør vi så det gale?
Skønt vi ved, hvad ord kan rumme,
bliver vi lukkede og stumme.
Hvorfor siger vi ikke spor,
Når vi trænger mest til ord.
Hvorfor savner vi ressourcer.
Kan vi lære det på kurser?
Er I raske. Er I sunde?
Har I det så nogenlunde?
Så sig ord med jeres munde,
Ord, der dulmer vores smerter,
ord, der viser, at I er der.
Det er svært at tage afsked.
Men det sværeste er tavshed.
Derfor hvisk i vores øre.
Derfor tal – mens vi kan høre.
Og jeg beder: La' vær og luk dig
Og vælg ikke første Flugtvej
Spørg dig selv – hvorfor du flygter.
Det er TAVSHEDEN, jeg frygter
De tre sten
Der lå en sten over Jakobs brønd
den tungeste sten blandt stene.
Ved synet af Rachel blev Jakob så glad,
at han løftede stenen alene.
Normalt kom der fire mænd derned
for at løfte stenen ved aften.
Men Jakob fyldtes af kærlighed.
Af kærlighed fik han kraften.
Der lå en sten på Frelserens grav,
den tungeste sten blandt stene -,
og rygtet kom ud over land og hav,
at kærlighed bar den alene.
Og vi, der var underlagt synd og død
og alle fordrevet fra Eden,
kom sammen og lytted´, når ordet lød
om stenen og kærligheden.
Der ligger en sten på hver eneste grav.
Jeg stod ved min fars forleden
og vidste, at selv de tungeste sten
kan bæres af kærligheden.
Lyset
Svært med trøstende ord,
når du lever med smerten.
Men du ta´r fejl, når du tror,
du skal flygte fra verden.
Du er det lys som blev tændt,
du skal varme og lyse.
Slukkes det lys som blev tændt,
er der fler´der må fryse.
Tro at livet fornyes,
uden tro går det næppe.
Ingen bør sætte sit lys
under mismodets skæppe.
Du er det lys der blev bragt,
trods de tungeste dage.
Husk hvad der engang blev sagt,
sæt dit lys i en stage!
Vantro er mismodets gys,
pas på vægen og luen.
Og lad det skinne dit lys,
for dem alle i stuen.
Anbefalinger
Vi anbefaler desuden følgende af Johannes Møllehaves værker:
Kraften der bærer formen
vi lever i den !!.
—————————————
Man kan ikke finde lys uden der osse er skygge!!.
—————————————————————————–
MED SMERTEN I SJÆLEN
OG KÆRLIGHEDEN DØD
MANGLER DU LYSET DIN SJÆL OG DIT LIV.!!
Håbet svinder
troen vakler
sjælen lider
0g hjertet græder.!!!
( Lise Fristedt. )
Gammelt venskab,og en antik vase
mister værdien, når det får en revne !