Digte om livet og døden

Livets hemmelighed

Et brød kan ikke gemmes

og stadig være godt,

men det kan altid deles,

om end det synes småt.

Et liv kan ikke gemmes

og leves siden hen,

men hvis det dagligt bruges,

så får vi liv igen.

Da Jesus delte brødet,

gav han os den besked:

at dele med hinanden

er livets hem´lighed.

At leve i nuet er livets teknik –

og alle folk gør deres bedste,

men halvdelen vælger det nu, som gik,

og halvdelen vælger det næste.

Og det forrige nu og det kommende nu

blir aldrig i livet presente

og alle folks levetid går sågu

med bare at mindes og vente.

For det nu, som er gået, er altid forbi,

og det næste blir aldrig det rette.

Næ, sørg for, at nuet, du lever i,

engang for altid er dette.

Det kommer ingen andre ved

hvad vi har haft

af himmelråbende kærlighed

og elskovskraft.

Vi fulgte livet fra blomst til frø

og nu skal jeg dø.

Fordi jeg ikke kunne stoppe for Døden,

stoppede han venligt for mig;

Kæren holdt kun os selv

Og udødeligheden.

Vi kørte langsomt, vi kendte ingen hast,

Og jeg havde tilsidelagt

mit arbejde, og min fritid også,

for hans høflighed.

Vi passerede skolen, hvor børnene dansede omkring

i frikvartert, i ring;

Vi passerede de modne kornmarker,

Vi passerede solnedgangen.

…

Vi holdt pause foran et hus der syntes

som en hævelse i jorden;

Taget var knapt synligt,

Gesimsen var blot en høj.

Siden dengang*, dette århundrede og hvert efter

Føles kortere end den dag

Hvor jeg anede hestenes hoveder

på vej mod evigheden.

*Da hun blev lagt i graven