Ebbe Skammelsøn – Referat, analyse og fortolkning
Skal du bruge en komplet analyse af Ebbe Skammelsøn (eller andre tekster) anbefaler vi, at du køber bogen "Tekstanalyse" af Jan Horn Petersen. Bogen gennemgår samtlige analysemodeller og fungerer samtidig som et opslagsværk.
Herudover kan den bruges til analyse af mere end blot folkeviser: film, hjemmesider, skønlitteratur faglitteratur osv. kan alt sammen analyseres hurtigt og let vha. modellerne, fremgangsmetoderne og eksemplerne beskrevet i bogen.
På denne side kan du læse følgende om folkevisen 'Ebbe Skammelsøn':
Referat
Ebbe Skammelsøn handler om familien Skammel, hvor faderen, Skammel, har 5 sønner. To af dem, Ebbe og Peder, kommer ikke så godt overens. Ebbe arbejder for kongen og har en kæreste, Adelus. En dag mens Ebbe er på arbejde, siger Peder til Adelus, at Ebbe taler dårligt om hende og oven i købet er død. Peder benytter desuden lejligheden til at bejle til hende og hun siger ja.
Ebbe Skammelsøn finder imidlertid ud af hvad Peder er i færd med og vælger derfor bede om fri, så han kan tage hjem og ordne sagerne. Da han ankommer til sin faders gård, vil hans ene søster, at han forlader den igen, mens hans anden søster ønsker, at han skal blive. Han beslutter sig for at forlade gården, men i sidste øjeblik overbeviser hans moder ham om, at han skal blive til brylluppet.
Det skærer naturligvis i hans hjerte at se Adelus sammen med Peder og sent om aftenen konfronterer han sin elskede. Hun ønsker imidlertid ikke at svigte Peder til fordel for Ebbe, hvilket får ham til at slå Adelus og Peder ihjel. I sin blodrus hugger Ebbe desuden hånden af sin moder og kvæster sin fader alvorligt.
Analyse og fortolkning
Ebbe Skammelsøn er folkevise – en riddervise – hvor problemerne blandt adelen skildres. Dette kan bl.a. læses ud af at Ebbe tjener kongen samt at faderen har en gård og er rig kåd. Dette bekræftes desuden yderligere af Ebbes lyst til at forsvare sin ære.
Se resten af analysen i denne video:
Ebbe Skammelsøn (folkevisen)
Skammel bor i Ty,
både rig og øvert kåd;
så høviske haver han sønner fem,
de to for's ilde ad.
Fordi de træder Ebbe Skammelsøn
så mangen sti vild.
Ebbe han tjener i konningens gård
både for guld og fæ;
Peder hans broder lader bygge et skib,
han rejser op i sejltræ.
Midt udi den gården
der aksler han sin skind;
og så går han i højeloft
for jomfru Lucelille ind.
“Hil sidder I, jomfru Lucelille,
I syr hr. Ebbe klæ'r;
hr. Ebbe tjener i konningens gård,
han spotter eder og hæder.”
Det svared jomfru Lucelille,
og svared hun for sig:
“Han spotter ingen stolt jomfru,
end halve sider mig.”
“Står op, jomfru Lucelille,
I giver mig eders tro!
Det vil jeg for sandingen sige,
det Ebbe døde i fjor.”
Svared det jomfru Lucelille,
og svared hun for sig:
“Halve mere skade får I deraf,
end jeg venter mig.”
Hør I det, jomfru Lucelille,
giver Peder eders tro!
Det vil jeg for sandingen sige,
det døde Ebbe i fjor!”
Drukke de det fæstensøl
og end den samme nat,
brylluppet end før månedsdag,
de rådte det iså brat.
Det var Ebbe Skammelsøn,
han vågned om midjenat;
og siger han sin næsten svend
af sin drøm så brat.
“Mig tott', at min stenstue
stod al i lysen lue!
der brændt' inde min kære moder
og så min skønne jomfru.”
“Det I tott', eders stenstue
stod al i røden glød:
det er: Peder, eder broder,
har bryllup med eders fæstemø.”
Det var Ebbe Skammelsøn,
han ind for kongen gik;
beder han sig orlov,
så bradelig han det fik.
Det var Ebbe Skammelsøn,
han kom ridendes i by:
“Hve'n er dette møgle folk,
her er samlet af ny?”
Svared det den lille mø
alt i sin kjortel rød:
“Det er Peder, eders broder,
har bryllup med eders fæstemø.”
Det var Ebbe Skammelsøn,
han ville af gården ride;
hans moder og hans søster' to
de bad ham holde og bie.
“Hør I det, kære moder,
I lader mig nu ride!
og bier jeg i aften,
I træder det, me'n I leve.”
Den ene sin søster gav han guldbrase i bryst,
den anden guldringen af hand;
det havde han jomfru Lucelille agtet,
han tjente i fremmed land.
Hans fader bad hannem i salen gå,
sidde af de øverste bænke;
hans moder fik ham kande i hånd,
bad ham gå at skænke.
Skænkte han den brune mjød
og så den klare vin;
hver tid han til bruden så,
da randt ham tår å kind.
Mælte det de fruer
alt å de øverste bænke:
“Hvi mon Ebbe Skammelsøn
så sørgendes gå at skænke?”
“I æder og I drikker
mjød og klaren vin!
Alt få I andet at tale
end om sorrigen min.”
Sildig om den aften,
rimen han faldt å;
og det da var den unge brud,
hun skulle til sengen gå.
Ledte de den unge brud
alt til sit brudehus;
for går Ebbe Skammelsøn,
han bær for hender blus.
Ledte han den unge brud
alt ad den højeloftsbro:
“Og drages eder til det minde,
I gav mig eders tro?”
“Al den tro, jeg eder gav,
den haver Peder, eders broder;
al' de dage, jeg må leve,
jeg vil eder være for moder.”
Det svared Ebbe Skammelsøn,
hannem randt tår å kind:
“Jeg havde agtet eder til hustru
og ikke til moder min.”
Høre I, jomfru Lucelille,
I rømmer med mig af land!
Jeg vil slå Peder, min broder, ihjel
og lide for eder den tvang!”
“Slår I Peder, eders broder, ihjel,
og siden skal I mig miste;
så må I sørge eder selv ihjel
som vilden fugle å kviste.”
Det var Ebbe Skammelsøn,
han sit sværd uddrog;
det var Lucelille,
han til jorden vog.
Så tog han det blodige sværd
alt under sin skarlagenskind;
så gik han i stenstuen
for Peder, sin broder, ind.
“Hør du, Peder Skammelsøn,
og du tøver alt for længe!
Det er alt en sejerstund,
si'n bruden gik til senge.
Hør du, Peder Skammelsøn,
du far alt med leg!
Bruden sidder i brudeseng,
bier dig efter bleg.”
“Hør du, Ebbe Skammelsøn,
og kære broder min;
jeg lover dig i denne nat
at sove hos bruden min!”
Det var Ebbe Skammelsøn,
han sit sværd uddrog;
det var Peder Skammelsøn,
han til jorden vog.
Hans fader misted hans venstre fod,
hans moder sin højre hånd;
fordi de træder Ebbe Skammelsøn
så vidt i fremmede land.
Fordi de træder Ebbe Skammelsøn
så mangen sti vild.
Ordforklaring:
Øvert kåd = meget glad
for's ilde ad = gik det ilde
sejletræ = skibsmast
hæde = håne
halve sider = langt mindre
det = at
råde = bestemme
sige … af = fortælle om
tott' = synes
bradelig = pludselig
hve'n = hvorfor
møgle = store
træde = fortryde
me'n = mens
brase = brystsmykke
agte = tiltænke
højeloftsbro = svalegang
sejerstund = klokketime
Anbefalede bøger til analyse af folkeviser
Vi anbefaler følgende bøger til at analysere folkeviser:
Se også disse sider:
En kommentar til “Ebbe Skammelsøn – Referat, analyse og fortolkning”
Ved du noget om folkevisen?
Del ud af din viden - det får de øvrige brugere også glæde af!
Del evt. også på Facebook til venstre
Så tog han det blodige sværd
alt under sin skarlagenskind;
så gik han i stenstuen
for Peder, sin broder, ind.