Germand Gladensvend – Resume, analyse og tekst
Skal du bruge en komplet analyse af Germand Gladensvend (eller andre tekster) anbefaler vi, at du køber bogen "Tekstanalyse" af Jan Horn Petersen. Bogen gennemgår samtlige analysemodeller og fungerer samtidig som et opslagsværk.
Herudover kan den bruges til analyse af mere end blot folkeviser: film, hjemmesider, skønlitteratur faglitteratur osv. kan alt sammen analyseres hurtigt og let vha. modellerne, fremgangsmetoderne og eksemplerne beskrevet i bogen.
Her kan du læse følgende om folkevisen 'German Gladensvend':
Resume
German Gladensvend handler om en konge og dronning, der sejler på havet og pludselig ikke kan sejle videre.. Gammen – dvs. en trold – begynder da at tale til dem; han kan få deres skib til at sejle videre. Til gengæld tilbyder de guld og sølv, men gammen vil kun have én ting; deres ufødte barn. Kongen og dronningen accepterer og vender lykkelige hjem.
Da dronningen går på stranden føler hun pludselig en stor sorg; hun mærker, at hun er gravid (hun har jo lovet sit ufødte barn væk til gammen). Hun føder en søn, som de samme nat døber German Gladensvend. De skjuler ham, så længe de kan (igen fordi han jo er lovet væk), mens han vokser op. I hans opvækst præges han dog af moderens sørgmodighed og spørger hende en dag, hvorfor hun sørger, hver gang hun ser ham? Hun fortæller ham, at han er lovet væk til trolden.
En torsdag morgen dukker gammen op og gør krav på Germand Gladensvend. Dronningen benægter imidlertid, at hun nogensinde har fået børn- men gammen flyver videre og fortsætter med at lede efter Germand Gladensvend.
Da Germand fylder 15 år ønsker han at gifte sig med datteren af kongen af England. For at komme dertil overtaler han sin moder til at låne ham hendes fjederham (så han kan flyve derover). På vejen til England møder han gammen, der gør krav på ham. German Gladensvend insisterer dog på at besøge sin elskede og indgår så en aftale med gammen om, at han kan få, hvad der tilhører ham – men først på hjemvejen. Gammen vil imidlertid være sikker på, at han kan genkende German Gladensvend og hugger derfor hans højre øje og drikker halvdelen af blodet i hans hjerte.
Hernæst kommer han jomfruerne i England, som dog alle skræmmes af hans livløse udseende (som følge af gammens mærkning). Kun jomfru Sølverlad passer og plejer ham, selvom han er i en forfærdelig helbredsmæssig stand. Mens hun plejer ham græder hun og forbander Germans moder pga. den ulykke hun har bragt over sin søn, men German forklarer hende, at det ikke er moderens skyld; snarere skæbnens.
German Gladensvend tager derefter sin fugleham på og flyver hjemad. Sølverlad følger imidlertid efter og klipper alle fugle hun møder i stykker (i jagt på gammen), men gammen når hun ikke. Hun finder heller aldrig German Gladensvend – kun hans højre hånd!
Analyse
Budskabet i German Gladensvend er, at man ikke kan flygte fra sin skæbne og at man ikke kan ændre den. Herudover fortæller folkevisen os noget om blive voksen, at klippe båndene til familien (især moderen), at tage nogle “knubs” i livet og at rejse hjemmefra.
Omvendt fortæller visen os også noget om nogle af de afsavn, vi kan have i voksenlivet; German vælger at vende hjem til sin moder på trods af, at han kunne være blevet hos sin elskede. Sølverlad prøver hernæst at klippe båndene mellem German og moderen (de små fugle), hvilket dog heller ikke vil lykkes. I enden er German Gladensvends død moderens skyld, idet hun altid har været overbeskyttende og ude af stand til at se konsekvensen af hendes handlinger (da hun lovede sin barn væk til gammen), hvilket vist kan lære os alle noget.
Teksten ‘German Gladensvend'
Germand Gladensvend
Vor konning og vor unge dronning
de sejlede dennem over hav:
der blev deres skib på vanden holdet,
de kunne ikke børen få.
Så fløj han over ad rine.
“Er her noget under vandet,
som skibet holde må:
jeg giver eder både guld og sølv,
I lader mig børen få.”
“Du haver ikke guld eller sølv,
som dertil hjælpe må:
det er alt under din linde,
der jeg mon efter trå.”
“Jeg haver ikke under min linde,
foruden min nøgle små:
kommer jeg levende til lande,
jeg lader mig andre slå.”
Så tog hun de nøgle små,
hum kasted dennem udi strand:
de fik bør hin blide,
de sejlede så glad' til land.
Dronningen hun ganger på hviden sand,
og hun fik fuldstor harm:
hun følte Germand Gladensvend,
og han var kveg i barm.
Det var ikke derefter
foruden måned fem:
dronning hun ganger i hovedloft,
hun fødte en svend så væn.
Født blev han om aften,
og kristne' de hannem om nat:
de kaldte hannem Germand Gladensvend,
de dulgte hannem, me'n de matt'.
Så vel han vokste, så vel han trevst,
sin hest kunne han vel ride:
hver sind' han sin moder så,
så såre da monne hun kvide.
“I vider det mig, kær moder min,
og hvad jeg vil eder bede:
hvi græder I så jammerlig,
hver sind' I mig ser?”
“Hør du, Germand Gladensvend,
jeg må vel for dig kvide:
du varst dig så liden,
du varst trolden given.”
“Hører I det, kære moder min,
I lader bortfare eders vånde:
hvad lykke Gud mig give vil,
det formén mig ingen mand.”
Det var om en torsdag morgen,
så årlig om den høst:
åben da stod den fruestue-dør,
der kom så væn en røst.
Ind da kom den lede gam,
han sættes den frue så nær:
“Mindes eder det, allerkæreste min,
hvad I haver givet mig?”
Hun svor om Gud, hun svor om mænd,
og alt, hun sværge måtte:
hun vidste sig hverken datter eller søn,
der hun i verden åtte.
Bort da fløj den lede gam,
han gav så slemt et skrig:
“Hvor jeg finder Germand Gladensvend,
da er han given mig.”
Da han var fulde 15 år,
da lysted hannem en jomfru at love:
konningens datter af Engeland,
den allerskønnest' jomfru.
Så såre da måtte han længes
bort til sin mø:
“Min kære moder, I låner mig eders fjederham,
me'n jeg flyver bort under ø.”
“De vinger de ere så brede,
de ere så vide om by:
lever jeg mig til sommer,
jeg lader mig gøre en ny.”
Han satte sig i sin fjederham,
han fløj alt så trøst:
der han kom midt på sund,
der hørte han gammerøst.
“Vær velkommen, Germand Gladensvend,
så vel da kender jeg dig:
du varst alt så liden,
der du varst given mig.”
“Du lad mig flyve, du lad mig fare,
alt bort til min fæstemø:
først jeg kommer tilbage udigen,
vi findes vel under ø.”
“Da skal jeg dig mærke,
alt hvor du flyver frem:
men hvor du kommer blandt ridder' og svend',
og kende så vil jeg dig.”
Han hug af hans højre øje,
drak halvt hans hjerteblod:
end fløj han til jomfruens bur,
for viljen hun var god.
Han satte sig på de tinde
så gusten og så bleg:
alle de jomfruer, i buret var,
de tabte både skæmt og leg.
Alle da sad de stolte jomfruer,
gav det dog lidet i gem:
foruden stolten Sølverlad,
hun kasted både saks og søm.
Hun tog ud en sølverkam,
hun kæmte hans favre hår:
hver en lokke, hun redte,
hun fældte så modig tåre.
Hver en lokke, hun redte,
hun fælded så modig tåre:
alt banded hun hans moder,
hans lykke havde gjort så hård.
“Hør I det, jomfru Sølverlad,
I bander ikke moder min:
hun kunne det intet i volde,
så krank var lykken min.”
Han satte sig i sin fjederham,
og så fløj han derfrå:
hun satte sig i en anden,
hun monne efter hannem gå.
Alle de fugle, hun så,
dennem klipped hun alle så små:
foruden den leden gam,
hannem kunne hun ikke nå.
Det var jomfru Sølverlad,
hun fløj ud med den strand:
hun fandt ikke af Germand Gladensvend,
foruden hans højre hånd.
Så fløj han over ad rine.
Ordforklaring:
bør = medvind
rin = hav
linde = bælte
trå = begære
slå = smede
harm = sorg
kveg = levende
væn = smuk
me'n = så længe
matt' = kunne
sind' = gang
kvide = sørge
vide = opfylde
gam = fugle-uhyre
å = eje
love = trolove
trøst = tillidsfuld
findes = mødes
give … i gem = give agt på
ud = langs
Anbefalede bøger til analyse af folkeviser
Vi anbefaler følgende bøger til at analysere folkeviser:
Se også disse sider:
Ved du noget om folkevisen?
Del ud af din viden - det får de øvrige brugere også glæde af!
Del evt. også på Facebook til venstre