Jomfruen på Tinge – Analyse

Liden var stolt Inge,

— I grønnen Skov –

saa ene rider hun til Tinge.

Til Jomfruens Bur at ride.

 

Kongen taler til Ridder' sin',

»Jeg ser en Jomfru til Tinge ride!«

 

Kongen han lod spørge dertil:

»Hvad monne den Jomfru paa Tinge vil?«

 

Der svared den liden Smaadreng:

»Hun er ude ridende at skue Eders Mænd.

 

Men enten er hendes Kjortel for sid,

heller hendes Kaabe den er for vid.«

 

Og alt da holdt den Jomfru saa mod,

hun lydde paa den Smaadrengs Ord.

 

»Havde jeg ikke haft at kære,

da havde jeg heller være hjemme end here.

 

Og havde jeg ikke min Ærind vidst,

da skulde jeg vel have hjemme sid't.

 

Men ikke da min Kjortel for sid,

min Kaabe er vel til Maade vid.

 

Hør I, Dannerkongen, vil I mig høre,

jeg haver en Sag for Eders Naade at føre.

 

Jeg var mig saa lidet et Barn,

saa tidlig faldt min Moder fra.

 

Min Fader satte mig liden paa sit Knæ,

han skifted mig med baad' Guld og Fæ.

 

Han leved ikke med mig foruden et Aar,

saa raadte jeg ene for al den Bo.

 

Igen saa lever min' Morbrødre tre,

alt mit Godt forøder de.

 

De skær min Ager, de slaar min Eng,

de lokker fra mig baade Piger og Dreng'.

 

De tager fra mig baade Okse og Ko,

de lokker min' Svende fra mit Bord.

 

Men førend det skulde saa længer blive,

da vilde jeg Eders Naade mit Fæderne give.«

 

»I haver Tak, Jomfru, for Eders Gave!

hvilken af min' Ridder vil I have?«

 

»Haver jeg Kaar, og maate jeg tage,

Hr. Ove Stigsøn saa vilde jeg have.«

 

»Stat op, Hr. Ove, og svar for sig!

her er en Jomfru, vil have dig.«

 

Op stod Hr. Ove og svared for sig:

»Skøn Jomfru, I faar intet af mig.

 

Langt bedre kan jeg min' Ærmer snør',

end jeg kan den Bomand vær'.

 

Langt bedre kan jeg med Høg og Hund,

end jeg kan drive den Plov i grøn' Lund.«

 

»Da sidder i Karm og ager med mig!

saa god en Bondesæd da lærer jeg dig.

 

Tager Plov i Haand, lader pløje vel dybt!

tager Korn i Haand, saar maadelig tykt!

 

Og lader saa Harven efter gaa!

saa maa I vel Jomfruens Fæderne naa.

 

I værer ikke Niding over Eders Bord!

saa faar I vel en Dannermands Ord.«

 

Det var stor Lyst at høre den Ro:

Hr. Ove gav den Jomfru sin Tro.

 

Hun red til Tinge, hun var saa ene,

Kongen fulgte hende siden hjem med al' sin' Mænd.

 

Det var Glæde og halv større Gammen:

— I grønnen Skov –

Hr. Ove og stolt Ingelil blev given tilsammen.

Til Jomfruens Bur at ride

 

Ordforklaring:

 

sid = lang

heller = eller

mof = træt

kære = klage

skifte = arveskifte

fæ'rne = fædrenegods

kår = frit valg

bomand = bonde

karm = vogn

ro = glæde

Anbefalede bøger til analyse af folkeviser

Vi anbefaler følgende bøger til at analysere folkeviser:

---

Se også disse sider: