N. F. S. Grundtvig – Digte, salmer, biografi og liv

Barn- og ungdom

N. F. S Grundtvig var søn af Johan Grundtvig og Cathrerine Marie Grundtvig. Faderen var sognepræst og den side af familien var en gammel præsteslægt. Han havde 3 ældre brødre  samt en søster. To af brødrene omkom på Guinea, mens hans søster, Ulrikke, og bror, Otto, overlevede. Otto Grundtvig blev senere præst i Gladsaxe.

Som 9 årig bliver N. F. S Grundtvig sendt hjemmefra til en præst i Thyregod i Midtjylland for at forberedt til latinskolen.  Som 15 årig optages han på latinskolen i Aarhus (som i dag hedder Aarhus Kathedralskole), hvor han består med en udemærket eksamen. I 1800 starter han på teologistudiet på Københavns Universitet og i 1803 bliver han teologisk kandidat.

Ægteskaber

Han bliver gift 3 gange i alt; første gang med Elisabeth Christina Margrethe Blicher (Lise Blicher), anden gang med Ane Marie Elise Toft (Marie Toft) og tredje gang med Asta Tugendreich Adelheid komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs. Han fik børn i alle ægteskaber.

Man ved desuden fra hans dagbøger, at han flere gange forelsker sig i forskellige kvinder. Disse stærke lidenskabelige følelser får han afløb for i sit arbejde med tysk filosofi og nordisk mytologi.

Det litterære gennembrud

Selvom N. F. S Grundtvig under sit studie skrev meget og flere gange havde forsøgt at få udgivet nogle af hans værker, lykkes det ikke. På trods af at han har store ambitioner og drømmer om en forfatterkarriere, tvivler han på sine egne evner og er i høj grad selvkritisk.

I 1805 ændrer tingene sig imidlertid; han starter som huslærer på adelsgården Egeløkke på Langelang, hvor han forelsker sig ulykkeligt i husets frue Constance Steensen-Leth. Denne forelskelse udløste et væld af stærke følelser og lidenskabelige tanker, som på én gang var stærkt fortvivlende og opløftende, men også gav ham forståelse og drivkraft til at studere den nordiske mytologi.

Den mageløse opdagelse

I 1825 i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn gør N. F. S Grundtvig den “Mageløse opdagelse”, som handler om, at:

• trosbekendelsen, dåben og altergangen er omdrejningspunktet i det kristne liv – og ikke Bibelen
• man bliver døbt på trosbekendelsen – ikke på Bibelen
• menigheden ældre en skriften og dermed kilden til sand kristendom
• kristendommen er ældre end Bibelen og Bibelen er dermed et produkt af kristendommen – og ikke omvendt
• man kan godt være kristen, uden at kende hvert et ord i Bibelen – det handler nærmere om dåbsforståelse og menighedsforståelse
• individet godt ved, hvad vedkommende tror på – det skal ikke afgøres af snarrådige teologer
• den sande kristendom ikke findes hos teologerne – men hos menigheden der i sig selv er et bevis på kristendommens eksistens

Bedrifter og eftertid

N. F. S Grundtvig har stor betydning for Danmark og danskheden i mange forskellige henseender – nogle af de vigtigste er, at han:

• er idemanden bag folkehøjskolen og desuden står bag flere skolereformer og ændringer i uddannelsessystemet
• er den salmedigter der har bidraget med fleste salmer til Den Danske Salmebog (han skrev omkring 1500 salmer totalt!)
• sammen med Søren Kirkegård regnes han for en af 1800-tallets mest betydelige mænd for dansk ånds- og samfundsliv
• bidrager med fornyelse og ophøjet forståelse for dansk folkelighed, nordens historie og rødder samt kristendommen
• er grundlaget for den grundtvigske bevægelse/grundtviagnismen og dermed for en stor del af danskheden
• udgiver mange værker – både egner værker, gendigtninger og studier af andres værker
• angriber, kritiserer og stiller spørgsmålstegn ved flere:
  • samtidige personer (f.eks. H.C. Ørsted, Chr. Molbech, H. N. Clausen m.fl.)
  • institutioner (kirken og uddannelsessystemet)
  • aspekter af kristendommen, Bibelen og den rationalistiske prædiken
  • danskernes mangel på alvor efter Københavns bombardement i 1807
• nedlægger sit embede som præst i 1826 i forbindelse med at han idømmes livsvarig censur (der dog ophæves 11 år senere) – hvilket dog skaffer ham mange tilhængere
• i alt havde 3 psykiske kriser:
  • Den første, i slutningen af 1810, hvor han var overbevist om, at hans kald var at reformere den danske kirke, men samtidig lammedes af spørgsmålet om, hvorvidt hans selv var kristen eller ej. I denne krise skrev han “Deilig er den Himmel blaa” – en salme der på flere måder illustrerer hans psykiske tilstand. Salmen “Barnesangen” udtrykker krisens forsvinden og overvindelse
  • Den anden, i foråret 1844, hvor digtet “Sov sødt, Barnlille” vidner om krisens overvindelse
  • Den tredje, under en gudstjeneste i 1867, som vækker offentligt opsigt
• Fra 1849 til 1858 sad i Rigsdagen og var med i den grundlovgivende forsamling

 

Anbefalede værker

 

Mest kendte salmer og bøger

4 udvalgte digte af Grundtvig