N. F. S. Grundtvig – Digte, salmer, biografi og liv

På denne side kan du læse om følgende:

Grundtvigs biografi

Nikolai Frederik Severin Grundtvig var en dansk salmedigter og forfatter, der blev født den 8. september 1783 i Udby ved Vordingborg og døde den 2. september 1872 i København.

Udover digtningen virkede N. F. S Grundtvig også som teolog, filosof, filolog, historiker, præst, biskop, skolelærer, pædagog og politiker.

Hvis man vil vide mere om Grundtvig, anbefaler vi bogen “N.F.S. Grundtvig” af Ove Korsgaard – Køb bogen her

Barn- og ungdom

N. F. S Grundtvig var søn af Johan Grundtvig og Cathrerine Marie Grundtvig. Faderen var sognepræst og den side af familien var en gammel præsteslægt. Han havde 3 ældre brødre  samt en søster. To af brødrene omkom på Guinea, mens hans søster, Ulrikke, og bror, Otto, overlevede. Otto Grundtvig blev senere præst i Gladsaxe.

Som 9 årig bliver N. F. S Grundtvig sendt hjemmefra til en præst i Thyregod i Midtjylland for at forberedt til latinskolen.  Som 15 årig optages han på latinskolen i Aarhus (som i dag hedder Aarhus Kathedralskole), hvor han består med en udemærket eksamen. I 1800 starter han på teologistudiet på Københavns Universitet og i 1803 bliver han teologisk kandidat.

Ægteskaber

Han bliver gift 3 gange i alt; første gang med Elisabeth Christina Margrethe Blicher (Lise Blicher), anden gang med Ane Marie Elise Toft (Marie Toft) og tredje gang med Asta Tugendreich Adelheid komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs. Han fik børn i alle ægteskaber.

Man ved desuden fra hans dagbøger, at han flere gange forelsker sig i forskellige kvinder. Disse stærke lidenskabelige følelser får han afløb for i sit arbejde med tysk filosofi og nordisk mytologi.

Det litterære gennembrud

Selvom N. F. S Grundtvig under sit studie skrev meget og flere gange havde forsøgt at få udgivet nogle af hans værker, lykkes det ikke. På trods af at han har store ambitioner og drømmer om en forfatterkarriere, tvivler han på sine egne evner og er i høj grad selvkritisk.

I 1805 ændrer tingene sig imidlertid; han starter som huslærer på adelsgården Egeløkke på Langelang, hvor han forelsker sig ulykkeligt i husets frue Constance Steensen-Leth. Denne forelskelse udløste et væld af stærke følelser og lidenskabelige tanker, som på én gang var stærkt fortvivlende og opløftende, men også gav ham forståelse og drivkraft til at studere den nordiske mytologi.

Den mageløse opdagelse

I 1825 i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn gør N. F. S Grundtvig den “Mageløse opdagelse”, som handler om, at:

  • trosbekendelsen, dåben og altergangen er omdrejningspunktet i det kristne liv – og ikke Bibelen
  • man bliver døbt på trosbekendelsen – ikke på Bibelen
  • menigheden ældre en skriften og dermed kilden til sand kristendom
  • kristendommen er ældre end Bibelen og Bibelen er dermed et produkt af kristendommen – og ikke omvendt
  • man kan godt være kristen, uden at kende hvert et ord i Bibelen – det handler nærmere om dåbsforståelse og menighedsforståelse
  • individet godt ved, hvad vedkommende tror på – det skal ikke afgøres af snarrådige teologer
  • den sande kristendom ikke findes hos teologerne – men hos menigheden der i sig selv er et bevis på kristendommens eksistens

Bedrifter og eftertid

N. F. S Grundtvig har stor betydning for Danmark og danskheden i mange forskellige henseender – nogle af de vigtigste er, at han:

  • er idemanden bag folkehøjskolen og desuden står bag flere skolereformer og ændringer i uddannelsessystemet
  • er den salmedigter der har bidraget med fleste salmer til Den Danske Salmebog (han skrev omkring 1500 salmer totalt!)
  • sammen med Søren Kirkegård regnes han for en af 1800-tallets mest betydelige mænd for dansk ånds- og samfundsliv
  • bidrager med fornyelse og ophøjet forståelse for dansk folkelighed, nordens historie og rødder samt kristendommen
  • er grundlaget for den grundtvigske bevægelse/grundtviagnismen og dermed for en stor del af danskheden
  • udgiver mange værker – både egner værker, gendigtninger og studier af andres værker
  • angriber, kritiserer og stiller spørgsmålstegn ved flere:
    • samtidige personer (f.eks. H.C. Ørsted, Chr. Molbech, H. N. Clausen m.fl.)
    • institutioner (kirken og uddannelsessystemet)
    • aspekter af kristendommen, Bibelen og den rationalistiske prædiken
    • danskernes mangel på alvor efter Københavns bombardement i 1807
  • nedlægger sit embede som præst i 1826 i forbindelse med at han idømmes livsvarig censur (der dog ophæves 11 år senere) – hvilket dog skaffer ham mange tilhængere
  • i alt havde 3 psykiske kriser:
    • Den første, i slutningen af 1810, hvor han var overbevist om, at hans kald var at reformere den danske kirke, men samtidig lammedes af spørgsmålet om, hvorvidt hans selv var kristen eller ej. I denne krise skrev han “Deilig er den Himmel blaa” – en salme der på flere måder illustrerer hans psykiske tilstand. Salmen “Barnesangen” udtrykker krisens forsvinden og overvindelse
    • Den anden, i foråret 1844, hvor digtet “Sov sødt, Barnlille” vidner om krisens overvindelse
    • Den tredje, under en gudstjeneste i 1867, som vækker offentligt opsigt
  • Fra 1849 til 1858 sad i Rigsdagen og var med i den grundlovgivende forsamling

 

Anbefalede værker

 

Mest kendte salmer og bøger

Salmer

Dejlig er den himmel blå

Det kimer nu til julefest

Et barn er født i Betlehem

Nu falmer skoven trindt om land

Vær velkommen Herrens år

I al sin glans nu stråler solen

Den signede dag med fryd vi ser

O kristelighed

Påskeblomst! hvad vil du her

Bøger

Maskeradeballet i Dannemark (1808)

Nyaars-Morgen (1824)

Sangværk til den Danske Kirke (fuldført 1870)

Kirkens Gienmæle mod Prof. Theol. H. N. Clausen (1825)

Bibelske prædikener (1816)

Den sande Christendom (1826)

Nordens Mythologi eller Sindbillede-Sprog (1832)

Den Danske Stats-Kirke upartisk betragtet (1834)

Den christelige Børnelærdom (1868)

4 udvalgte digte af Grundtvig

Davids Seiers-Sang

N. F. S. Grundtvig

Mellem Brødre kaldt den Lille,

Og derhjemme yngst af Aar,

Vandrede i Vang jeg stille,

Vogtede min Faders Faar!

 

Pønsende jeg gik og snitted',

Fingernem, med Lyst til Sang,

Paa en Strænge-Leg jeg hitted':

Harpe sær med Orgel-Klang!

 

Til min Herre i det Høie

Hvem mon haver det fortalt?

Skjult er Intet for Hans Øie,

Men Hans Øre mærker Alt!

 

Engelen, som Han udsendte,

Tog mig fra min Faders Faar,

Salved' mig til Stort at vente:

Krone-Guld i Kongens Gaard!

 

Var de smukke, var de høie,

Brødrene til Pogen kræng,

Naade fandt dog for Guds Øie

Kun den lille Hyrde-Dreng!

 

Siden voved' jeg at møde

Jetten baade lang og bred,

Han ved sine Guder døde

Banded' mig i Helved' ned!

 

Sværdet af hans egen Skede

Trak jeg dog og fældte ham,

Livet mistede den Lede,

Israel afstrøg sin Skam!

 

Tag det sorte Kors fra Graven

N. F. S. Grundtvig

Tag det sorte kors fra graven!

Plant en lilje, hvor det stod!

Ved hvert skridt i dødninghaven

blomster spire for vor fod!

Englevinger på vor grav

for den brudte vandringsstav!

Palmefugl for askekrukke!

Frydesang for hule sukke!

 

Solen sortned, da han blegned,

som for os udgød sit blod,

graven lyste, mørket segned,

da forklaret han opstod.

Ton, vor lovsang, højt i sky,

sødt i påske-morgengry:

Jesus Kristus er opstanden!

Evig lever Guddoms-manden!

 

Se Marie Magdalene!

Hænder nys hun vred i gru,

sukked, til at røre stene:

Hvor, ak, hvor er Herren nu?

Se, af øjets tåreflod

morgensolen mildt opstod.

I den grav, hvor han har hvilet,

hun har fundet englesmilet.

 

Brister, alle helgengrave!

Herrens røst i dæmring sval

lyder i de dødes have,

skaber lys i skyggedal.

Herren kalder, men ej nu:

»Synder! Adam! hvor er du?«

Sødt det toner, engle tie:

»Her er Frelseren, Marie!«

 

Ja, han er her, Guddoms-manden!

Sprængte er nu dødens bånd!

Han er visselig opstanden,

og hans ord er liv og ånd!

Nu en forårsmorgen skøn

rinder op for os i løn,

og, som påskesalmen klinger,

vokser sjælens fuglevinger.

Som Hønen klukker mindelig

N. F. S. Grundtvig

Som hønen klukker mindelig,

så kirkeklokken ringer:

O, kommer, små, nu brat til mig,

se, hvor jeg breder vinger

at vogte jer med kraft og flid

for høg og ræv til evig tid,

som hønen sine spæde!

 

Det Herren er, som kalder så

med klare klokketoner;

o, lad om kap til ham os gå,

vor kærlige forsoner!

Hos ham er fred og hvile ret,

hans åg er godt, hans byrde let,

som hønens for de spæde!

 

Et jævnt og muntert, virksomt Liv paa Jord

N. F. S. Grundtvig

Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord

som det, jeg ville ej med kongers bytte,

opklaret gang i ædle fædres spor,

med lige værdighed i borg og hytte,

med øjet, som det skabtes, himmelvendt,

lysvågent for alt skønt og stort herneden,

men med de dybe længsler vel bekendt,

kun fyldestgjort af glans fra evigheden.

 

Et sådant liv jeg ønsked al min æt

og pønsed på med flid at forberede,

og når min sjæl blev af sin grublen træt,

den hviled sig ved “fadervor” at bede.

Da følte jeg den trøst af sandheds ånd,

at lykken svæver over urtegården,

når støvet lægges i sin skabers hånd,

og alting ventes i naturens orden:

 

Kun spiren frisk og grøn i tidlig vår,

og blomsterfloret i den varme sommer,

da modenhed i møde planten går

og fryder med sin frugt, når høsten kommer!

Om kort, om langt blev løbebanen spændt,

den er til folkegavn, den er til grøde;

som godt begyndt er dagen godt fuldendt,

og lige liflig er dens aftenrøde.

 

Som Foraars-Solen morgenrød

N. F. S. Grundtvig

Som forårssolen morgenrød

stod Jesus op af jordens skød

med liv og lys tillige;

derfor, så længe verden står,

nu efter vinter kommer vår

livsalig i Guds rige.

 

Som fuglekor i mark og lund

lovsynger vår i allen stund

med deres toner søde,

så alle tunger, trindt om land,

lovsynge dødens overmand

i påske-morgenrøde!

 

Som blomster alle står i flor,

som skoven grønnes, kornet gror

ved vårens kræfter milde,

så blomstrer alt i Jesu navn

og bærer frugt til folkegavn,

som årle, så og silde.



Del dit favorit-digt med andre

Kender du et godt citat eller digt?

Bidrag med det her - så kan andre brugere også få glæde af det!

Skriv det i kommentarfeltet og del evt. også på Facebook