Piet Hein – Gruk og digte
Her er 15 udvalgte gruk og digte af Piet Hein. Gruk er sprogligt fænomen, som Piet Hein selv fandt på i 1930'erne. Gruk er en slags korte digte, der indeholder små sandheder, en vis genialitet eller tankevækkende finurligheder.
Piet Hein skrev mellem 7000 og 9000 gruk og igennem tiden er mange af dem blevet oversat til mere end 20 sprog. Grukkene var dog kun én af flere ting, som Piet Hein blev kendt for; superellipsen, superægget samt spillet Hex, er alle hans opfindelser.
Hvis du har et favorit-gruk af Piet Hein, som du synes mangler her på hjemmesiden, er du mere end velkommen til at tilføje det i kommentarfeltet nederst på denne side.
Livet
Husk at elske,
mens du tør det.
Husk at leve,
mens du gør det.
Lille kat
Lille kat,
Lille kat,
Lille kat på vejen!
Hvis er du?
Hvis er du?
– jeg er sgu min egen.
Flasken og masken
Fra vi blev vænnet fra vores flaske,
har vi beskyttet os bag en maske.
Og for igen at ku kaste masken,
så må vi slå os igen på flasken.
Den som aldrig
Den som aldrig
lever nu,
lever aldrig –
hvad gør du ?
Troen og håbet
Pessimisterne er dog
de reneste tåber –
de tror på det modsatte af,
hvad de håber.
Nej, de optimister,
som livet beror på,
er dem, som tør håbe
på noget, som de tror på.
Fluen i øjet
Når du får en flue i dit øje
tænker du kun på
hvad du må døje.
Du bør mildne græmmelsen og gruen
ved at huske:
det er værst for fluen.
De skuffede
Der er nogen hjemsøgte mennesker
hvem kun skuffelser synes at møde.
Ak, ofte er hemmeligheden ved dem,
at de rækker en kvartliterflaske frem,
når de ber om en hel liter fløde.
Tilbage til hovedemnet
Mine medmennesker er
nogen grusomme kvaj,
de taler om sig,
når jeg taler om mig.
Om at leve i nuet
At leve i nuet er livets teknik –
og alle folk gør deres bedste,
men halvdelen vælger det nu, som gik,
og halvdelen vælge det næste.
Og det forrige nu og det kommende nu
bliver aldrig i livet præsente,
og alle folks levetid går sågu
med bare at mindes og vente.
For det nu, som er gået, er altid forbi,
og det næste bliver aldrig det rette.
Næ, sørg for, at nuet, du lever i,
éngang for altid er dette.
Flue i rav: Aftenbillede
Over mig en aftenhimmel, som et endeløst og øde ubesejlet urtidshav. Intet spor af livets vrimmel. Kun en sky ses gyldent gløde som en tågesky i rav.
Og der griber mig en tanke: om jeg selv mon er en flue indestøbt i en stump rav, som i aftenlysets lue, evigt vandrer i mit blanke bolsjegule harpixhav.
Morgendut: Daglig glæde
Hvad er så lifligt og sødt et behag, som at vågne og se i den gryende dag, grene mod ruden nikkende, at høre sit hidsige vækkeur endnu fordybet i nattens lur, tikkende tikkende tikkende-
Og kækt kommandere sin mødige krop: Så er det morgen! Så står vi op!
Og så blive liggende.
Sundhedsråd
Kaffe uden fløde –
skal man ikke blive fed af.
Kaffe uden sukker –
får Ens vægt til at gå nedad.
Kaffe uden kaffe –
det er ganske særlig sundt.
Men man føler sig så fjollet,
når man sidder og rør rundt.
Fårene og bukkene
At lave en primitiv filosofi
med båse, som menskene inddeles i,
er en fejl, hvoraf alle folk lider.
Men vi er nogen stykker,
som kun kan forstå
én måde at inddele menskene på:
Man skal dele dem i individer.
Trøste-gruk
Den, som taber sin ene handske,
er heldig i forhold til den,
som taber den ene,
kasserer den anden . . .
og finder den første igen.
Se evt. også siderne Citater af Piet Hein og Ordsprog af Piet Hein
Ting man gerne vil
er fjerne
Ting man vil
nåer man til;
Thi det at ville
er den smule mer´
end gerne ville
Skønhed kommer vognladevis fra Rudsvedby og Paris hvor får man mon den kvinde fra hvis skønhed kommer indefra.
Enhver som vil forbedre verden
kan med held
begynde i dens centrum
og begynde med sig selv.
Nogle Gruk, jeg husker:
Lovet være den lykke,
at livet er gjort så vist, og viljer og vanskeligheder
afvejet så præcist,
at ingenting er umuligt
og intet for svært at ta’,
men visse ting yder en modstand,
som sigter idioterne fra.
Man skal stable sit sorte humør i en varde.
Det er altid bekvemt, at man ved, hvor man har det.
Det er den slags humør, som man senere hen
kan få brug for at undgå
at finde igen.
Legen.
Da Gud ville skabe
noget, som ikke
var spil eller sport eller mad eller drikke,
men dog var en verden af legende hvile,
i hvilken vort sind kunne smelte og smile,
da delte han men’sket i kvinden og manden,
og skabte den leg, de kan ha’ med hinanden.
Vintersol.
Hvis jeg skulle være et klimatisk fænomen,
så valgte jeg mig vintersolen, lav og bleg og sen.
Sommersolen smiler bredt, og hvem bemærker den?
Men hvis man er en vintersol, så smiler folk igen
Din visdom er vel så som så
og din fornuft beskeden.
Men du har mer at bygge på.
Din egoisme kan forslå
til hele menneskeheden.
“PSYKOLOGISK HUSRÅD
Stejler man foran et vanskeligt valg
Og vil ha det afgjort prompte,
Er det et såre fornuftigt princip
At platte og krone om det.
Ikke at valget skal ske pr. hazard,
Imens man selv sidder og måber,
Men; lige når mønten er kastet til vejrs,
Så véd man præcis, hvad man håber.”
– Piet Hein
9. april 1940
I gamle dage var gamle dage
hundrede år eller mer tilbage
I år
i gar
T.T.T.
Jeg har skrevet et sted,
Hvor jeg dagligt må se,
Det manede tankesprog:
T.T.T.
Når man føler hvor lidt
Man når med sin flid,
Er det nyttigt at mindes, at
Ting Ta`r Tid.
fri er den der gør, ikke som han vil, men som han bør
Kunsten er ikke at få en idé
enhver kan med lethed få to.
Kunsten er den,
mellem to eller fler´
ganske almindelige hverdagsidéer
at se hvilken en, der er go’.
Tråde fine som spindelvæv
spundet at ægte kærlighed
smukke som silke
bløde som fløjl
gemt i et hjerte af krystal
Tråde stærke som stål
omkranser kærligheden
værner og beskytter
mod alt ondt
i en inderlig omsorg
Tråde af kærlighed
bevæger sig i blid dans
svajer som det ensomme siv
ved søens bred
på evighedens strand
Fra digtsamlingen ” stjernedrys” fra forlaget BOD
Om dadler
At ha’ en æske dadler
er et helt lille spil.
Først spiser man så mange,
som man bør. Og kan. Og vil.
Så går man ud og vasker sig.
-Og tar én til.
– Piet Hein
FRIHED
Hvad er frihed, frihed til.
Til at gøre hvad man vil.
Blot man nøje husker på,
Kun at ville, hvad man må.
POLEMIK
En yndet form for polemik,
består i det probate trick.
At dutte folk en mening på,
hvis vanvid alle kan forstå.
Bekæmp med al din kløgt og flid,
den tåge tåber spreder.
Thi visseligen
ting tar tid
men ævl tar evigheder
At jeg er universets midte, er ingen hasarderet dom, jeg slutter mig rent logisk til det, alt andet er jo udenom
At jeg er universets midte
er ingen hazaderet dom
Jeg slutter mig rent logisk til det
for resten er jo uden om
Der findes een visdommens vej
det er den som bør være let at erindre:
Dum dig
og dum dig
og dum dig igen.
Men mindre
og mindre
og mindre.
Piet Hein
Jeg læser i min gamle dagbog,
den viser klart, hvor man er bagklog.
Den burde udgi’s som årbog,
men dertil er man fa’me for klog.
Sprogets begreber har meget at melde.
Tænk for eksempel, hvad ligger der i.
Det hedder det oplyste enevælde,
men ikke det oplyste demokrati
Når du la’r dit ansvar ligge,
tror du vist, du har det ikke.
Voksne kan opdrages til at forstå
Men så skal man have haft dem fra små
Moraler.
Moralens vogter
kender alle,
for fristelser kan
man jo falde.
Så amoralen
står til lyd,
her over andre
med sin fryd.
Hvad der gemmer sig bag folks facader, det kræver ikke stor filosofi
Det går een som med fyldte chokolader, man lærer sig hvad der er indeni.
Gruk af Piet Hein
Husker noget af et Piet Hein digt, der starter således;
Der sidder en herre på trefjerdingår – i et hjørne af bedstefarstolen
(herefter kommer to glemte linier) – sidste linie lyder således
og alt, hvad der er der – det smiler.
Kan nogen hjælpe mig med hele digtet – eller gruket?
Venlig hilsen Assensvej 27, Middelfart
I evighedens perspek-
tiv
er øjeblikket som
et liv.
Piet Hein 1941
den som kun tager sjov for sjov, og alvor kun alvorligt, han og hun, har faktisk fattet begge dele dårligt
Fiskeperspektiv
Jeg ser min guldfisk med sorg i sinde og tænker, ak den er lukket inde. Den kigger på mig fra bag sin rude og tænker, ak han er lukket ude.
Denne gruk minder mig om piger med fladt hår, som så gerne vil have vilde krøller og piger med vilde krøller som så gerne vil have fladt hår.
Jeg siger bare
at man skal være
glad for vejret
så længe man kan
trække det
Hvis du vil være blid og smuk, så skal du drikke morgendug, og spise aftenrøde, og drysse stjerner i dit hår, og gnide dine tynde lår, med måneskin og fløde.
Men vil du være vild og varm, med hængerøv og kæmpebarm, og fuld af narrestreger.
Så skal du kigge i et spejl, og elske alle dine fejl, og være som du plejer!
Af Halfdan Rasmussen
MVH Jette Klimat
Nu er det ganske vist
Jeg er blevet folkepensionist
aldrig mere ansøgninger med bilag og CV
nu kan jeg sidde hele den udslagne dag og glo på TV
Og med en afhøvlet proststa jeg nyder mit otium
Ved en 10-15 gange om dagen at rende ud på locum
Hver dag jeg tager mine piller, det er jo åh så nemt
Af pillerne er jeg blevet fuldstændig impotent
Nå! hvis pensionisttilværelsen bliver alt for slem
Så får jeg vel en plads på et plejehjem
Der ka De mig så pleje og passe
Indtil jeg skal puttes i en aflang kasse..
Hvis én tisser på din sukkermad
og opfører sig som en bisse
så prøv på at være ligeglad
og spis i stedet en radise
Livet er hverken
sort eller hvidt,
men grå
i forskellige nuancer
Hei, jeg er norsk, men en stor beundrer av Piet Hein. I min barndom husker jeg vi hadde en bok med gruk av ham. Jeg ahr merket meg følgende gruk som jeg ikke kan gjengi korrekt:
Vaar lov (eller noe slikt) er et nett,
med saa rare masker i
at de smaae de blir fanget
og de store slipper fri
Jeg ville gjerne hatt den riktige utgaven kan dere hjelpe meg?
Til Gunnar Homstvedt
Lov og rett er et nett
med så sære masker i
at de små
henger på
mens de store slipper fri.
Helsing Leif Berstad
Hvis du vidste, hvad du ved.
når dit livslys er brændt ned.
Da var meget mindre drøjt,
mens det endnu brændte højt.
Den som bare tænker godt
for sin syge moster
kan den kunst at være flot
uden at det koster
Lov og ret er et net
Med så store masker i
at de små hænger på
og de store slipper fri
en kat vil hellere MIShandles end slet ikke handles
SIDSTE ØNSKE
Når jeg er død vil jeg brændes
til asken er blød og fin.
Den skal man ta´i en rødlerskål
og blande med rød, rød vin.
Med dette stof skal der males en ko
et sted på en klippes mur,
af én eller anden som holder af sten
og som kender en kos natur
Den skal ikke males på stil go maner
men bare på virk´ligheds sansen.
Helst af en klarøjet stenaldermand,
men ellers af Sikker-Hansen.
Tænk at stå på en klippevæg
som hvilens og væxtens symbol,
på en ganske tilfældig planet som går
om en ganske tilfældig sol.
Stå gennem år der langsomt går
og nyde den tid det ta´r,
og når alt smuldrer hen er der intet igen
og klippen er ganske bar.
Jeg kan ikke tænke mig nogen form
for fred og uendelig ro,
som at blive et sanddru billede på sten
af indernes sindige ko.
Men hvis ingen vil gøre sig al den besvær,
så tag mig en frostklinger nat.
og strø mig ud i den dejlige sne
et sted hvor VEJEN ER GLAT.
Piet Hein
Kumbel:
Hvem du som uven regne tør
og altid sky med grund
er ikke den, som ondt dig gør
men den, som gør dig ond.
Vil du med rette
ha’ ry som lærd
da søg det lette,
og gør det svært
Kaffe uden sukker får ens vægt til at gå nedaf
Kaffe uden fløde blir man ikke særlig fed af
Men kaffe uden kaffe, det er ganske rigtig sundt
men man føler sig lidt fjollet, når man sidder og rør rundt
Denne sten er sat
for at
ingen tid skal ødes
på at finde dem
af hvem
nuet skal forsødes.
Gode råd er dyre, når
galt man af hinanden går.
Her skal I, som ved ej, hvor
I skal mødes
mødes.
[Kumbel Kumbell]